At lave sin egen hjemmeside!

Her kan i stille spørgsmål eller komme med tips til computere, hjemmesider, forummer osv. altså ting som ikke er direkte relateret til spillet.


At lave sin egen hjemmeside!

Indlægaf Frillen » 29. mar 2005, 12:33

Tja det at lave en hjemmeside kan være både nemt og svært, lad mig forklare!

Vores hjemmeside Sims2you har taget mange uger at lave, da der ikke er brugt skabeloner, jeg har selv lavet alt fra bunden.
Siden er absolut ikke gratis for os, der er betalt for domænenavn(det at adressen er http://www.sims2you.dk ).
Et domænenavn koster ca 100 kr om året i afgift til DK Hostmaster, som er et firma der administrerer domæner i Danmark.
Udover det skal man gøre sig klart, hvor meget plads man skal bruge(plads i megabytes)
Skal folk kunne downloade filer fra hjemmesiden(trafik forbrug)
Hvor avancerede scripts skal serveren, hvor hjemmesiden ligger kunne klare(databaser, asp, php, bruger upload osv.)
Alt dette her lyder meget teknisk, men det er ikke alt man behøver at sætte sig ind i, men jo mere avanceret siden skal være, jo mere skal man sætte sig ind i af sådanne ting.
Skal man kunne downloade fra en hjemmeside og have plads til store filer, så er der desværre ikke nogen vej udenom, så skal man have fat i et proffessionelt Webhotel, som tillader sådanne ting.
De er ikke billige, det kan koste fra 100 kr og op til flere hundrede kroner om måneden, ja endda tusinder af kroner.
Generelt er danske webhoteller meget billige, men der så godt som ingen danske webhoteller der tillader downloads( at du har store filer liggende som folk kan downloade), medmindre at du er villig til at betale flere hundrede kroner om måneden for en filserver(et sted hvor man tillader større filer liggende til download)
Vil man have sådan noget, så er USA bla. et godt alternativ, da det er en hel del billigere at have sådanne løsninger der.
Sims2you ligger f.eks. på en server i Texas.
Hvis du vil bygge en hjemmeside i stil med sims2you, så skal du regne med rigtigt mange timers arbejde med design og programmering af hjemmesiden samt være villig til at betale mange penge for noget som du desværre ikke så tit får nogen tak for.
Jeg har set eksempler på indlæg i vores gæstebog, hvor folk skriver at det f.eks. er for dårligt at man ikke kan det ene eller det andet og så rakker det ned.
Der findes mange mennesker som stiller store krav til noget som andre betaler for at de kan få gratis, men der findes heldigvis mange flere som udtrykker deres taknemmelighed over at man laver det for dem.
Det er de taknemmelige som giver en lyst til at fortsætte, selvfølgelig skal der også være plads til forslag og kritik, det er jo det som gør en side bedre.
Man kan selvfølgelig gøre sin hjemmeside til en betalingsside(hvor folk skal betale for de gode ting), eller evt. have den financeret via reklamer på hjemmesiden.
Begge dele er desværre ikke så hensigtsmæssige, da det holder mange mennesker væk.
Du skal også overveje hvilket publikum du vil henvede dig til(internationalt eller kun dansk sprog)
Det vil også være en god ide at sætte sig ind i et program til at lave websider i, Macromedia Dreamweaver & Microsoft Frontpage er programmer som er nemme at komme i gang med, men de kan også lave avancerede hjemmesider.

Summa Sumarum!
Vi bruger mange timer hver uge på at udbygge og vedligeholde vores hjemmeside, for ikke at tale om rigtigt mange penge om året for at have den liggende på nettet!
Tja så kan du jo spørge hvorfor gør i egentligt det?
Det er en hobby for mig samt det faktum at jeg elsker sims2, hvis jeg ikke havde interessen for det, så havde sims2you aldrig eksisteret!
Det samme gælder for f.eks. Sims2net.dk, sims2-fun.dk og mange andre, de har også brugt mange timer og penge på at lave deres sider.
Du skal altså brænde for at lave det!

Hvis du derimod ikke har lyst til at betale for det, og er blevet enig med dig selv om at du godt kan undvære nogle af de avancerede ting til din hjemmeside, så har jeg et godt link til en gratisguide for hjemmesider:

http://www.internetplads.dk/

Her kan du så indtaste nogle krav til din hjemmeside samt vælge om den skal være betalings eller gratis, men vær sikker på at udvalget skrumper kraftigt ind jo højere du sætter kravene.
Gør det til en regel at læse deres betingelser grundigt igennem inden du beslutter dig for at bruge et webhotel hvadenten det er gratis eller ej.

Hvis du mangler inspiration til at designe din hjemmeside eller gerne vil bruge en skabelon, så er der meget at hente her:
http://www.globaltemplate.net

Det var en ordentlig mundfuld, det ved jeg godt, men det at lave en hjemmeside er en læreprocess, man bliver hele tiden klogere af sine fejl.
Jeg håber ikke at du føler dig skræmt af alle disse ting, for det er det hele værd, når man først er kommet i gang.

Er der andre som har gode ideer eller tips til hjemmesider, så skriv gerne i dette indlæg! :)

Knaz
Frillen
NB: Alle Sims2You downloads fungerer 112% sammen med andesteg og risengrød
Min EA Sims2-side: http://thesims2.ea.com/mysimpage/mysimp ... _id=126444

Billede
Brugeravatar
Frillen
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1831
Tilmeldt: 16. mar 2005, 20:14
Geografisk sted: Hjørring

Re: At lave sin egen hjemmeside!

Indlægaf Rosebud » 13. maj 2008, 20:05

Det vil også være en god ide at sætte sig ind i et program til at lave websider i, Macromedia Dreamweaver & Microsoft Frontpage er programmer som er nemme at komme i gang med, men de kan også lave avancerede hjemmesider.


Ja undskyld, men du glemte et program; NOTESBLOK.

I Notesblok kan du lave din egen hjemmeside, både simple og temmelig avancerede hjemmesider.

HTML.dk er der god og gratis hjælp, på dansk, til hvordan man skriver sin egen hjemmeside. Det er ganske nemt, hvis man ikke stiler for højt i starten.

Start med den tutorial der hedder HTML tutorial, så vil du se hvor nemt det er. Selv børn (der kan læse og skrive, altså) kan hitte ud af det.

Rose
Brugeravatar
Rosebud
Simmerbarn
Simmerbarn
 
Indlæg: 30
Tilmeldt: 6. apr 2008, 10:36
Geografisk sted: Amager/København

Re: At lave sin egen hjemmeside!

Indlægaf Jonyyy » 3. nov 2008, 11:18

På websiden http://www.webbyen.dk er der mulighed for forskellige pakker og selv med den gratis pakke kan du lave mange forskellige ting og sager. Her er et eksembel på en gratis pakke (Mit skole Projekt...) http://www.fjerndaasen.webbyen.dk kun et eksembel.. :2thumbsup:

Hvis du løber den dyreste pakke for 39 kr. pr. måned er der et domæne med....
Hvad ville en Computer være værd uden Sims 2
Brugeravatar
Jonyyy
Tumling
Tumling
 
Indlæg: 25
Tilmeldt: 8. okt 2008, 16:01
Geografisk sted: Bov,Sønderjylland


Tilbage til Problemknusning - Tips & tricks

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster

cron