dette handler Pets om! - taget fra readme filen

Ofte stillede spørgsmål om Pets pakken

dette handler Pets om! - taget fra readme filen

Indlægaf Annbirtha » 25. apr 2008, 07:44

Der er intet, der sætter mere gang i dine simmeres liv end uforudsigelige, elskelige og nogle gange vilde kæledyr! Gør dine simmeres hjem hyggeligere ved at give dem pelsklædte venner at dele dem med.

Sådan laver du kæledyr
Fra våde killingesnuder hele vejen til logrende hundehaler – lav et lille pelsklædt dyr, dine simmere kan lege med, træne og elske.
* Sådan bruger du Lav-et-kæledyr – På Lav en familie-skærmen skal du klikke på Lav en simmer-ikonet og derefter på enten Lav en hund- eller Lav en kat-ikonet.
Lav et kæledyr-panelet kommer frem med de seks trin, der er beskrevet nedenfor. Disse trin bliver beskrevet i yderligere detaljer i de følgende afsnit.

* Pelsfarver og markeringer –
Kæledyrs pels udgøres af ubegrænsede lag. Grundlaget er primærpelsen, hvorpå alle de andre lag ligger.
For at tilføje et lag skal du klikke på Tilføj lag-knappen. Derefter skal du vælge det nye lag i midten af vinduet og vælge en markering til dette lag.
Lag ligger oven på hinanden, sådan at markeringer på underliggende lag dækkes af markeringer ovenover.
Du kan flytte et lag ved at vælge det og klikke på Flyt lag op- eller Flyt lag ned-knapperne.
Gennemsigtighedsbjælken lader dig modificere, hvor gennemsigtigt et lag skal være.
For eksempel kan du flytte bjælken helt til højre for at gøre et sort lag fuldstændigt mørkt, eller du kan bevæge den mod venstre for at gøre laget mere gennemsigtigt.

* Modifikationer –
Foretag justeringer af næsten alle dele af kæledyrets krop for at lave det perfekte kæledyr. Dette inkluderer:

- Pelsform –
Nogle racer har pels, der er tyk og stikker ud fra kroppen, mens andres er glat og blød.
Her kan du bestemme, hvilken pels det kæledyr, du har lavet, skal have.
- Pelsmodifikationer –
Hvis du gerne vil give din hund et skæg, er dette stedet!
Du kan også tilføje andet pelsmodifikationer, såsom et ekstra lag hår for at få en enormt blød kat eller buskede øjenbryn til en lurvet, gammel hund.
- Fuldt kæledyr – Skift krops- og ansigtsform.
- Krop –
Lav hurtigt Tiger om til en fed kat eller King om til en pjevset hund ved at vælge en kropstype og derefter justere ben, mave og bryst, som du ønsker.
- Ansigt –
Vælg et af de tilfældige kæledyrsansigter og brug derefter skyderne for at skifte ansigtets form og lave specifikke justeringer af det.
- Bryn og øjne –
Vælg en øjenfarve og justér øjnenes form og position.
Du kan give dit kæledyr øjne i to forskellige farver ved at vælge øjnene individuelt og give dem farver.
- Snude og kæbe –
Vælg mellem en række forskellige snuder og justér derefter form og størrelse på underkæbe, snude, næse og kæbe.
- Ører –
Skift form, størrelse og position på ører.
- Haler –
Vælg en hale og justér størrelsen.
* Personligheder –
Kæledyrspersonligher er mindre komplicerede end simmerpersonligheder.
Du kan justere et kæledyrs personlighed til det ekstreme, eller du kan efterlade den i midten for at få et mere neutralt udfald.
Personlighedsindstillinger inkluderer Neutral, Genial/Langsom, Energisk/Doven, Uafhængig/Venlig, Ilter/Fej og Svinet/Sippet.


Kæledyr er selvstændige
Dine simmere kan træne deres kæledyr ved at forhindre dem i særlige former for adfærd (ved at skælde ud) og ved at opfordre til andre (ved at rose), men de kan ikke styre dem – og det kan du heller ikke!
Det første, du vil lægge mærke til, når dine simmere får nye kæledyr, er, at du ikke kan annullere handlinger i kæledyrenes handlingskøer.
Kæledyr tilfredsstiller deres behov, som det passer dem, eller inden for rammerne af deres træning.
Et kæledyrs personlighed påvirker træning og dets disposition over for visse genstande i huset, hvad enten det er at forrette nødtørft i kattebakken, bide i bidelegetøj eller hvæsse kløer på et kradsetræ i stedet for den splinternye dagligstuesofa.

* Behov –
Kæledyrsbehov minder om simmeres behov, men nogle gange skal de bruge hjælp fra simmere for at tilfredsstille dem – eller lidt vejledning til, hvordan de tilfredsstiller dem:
Sult, komfort, blære, energi, underholdning, social aktivitet, hygiejne og bide/kradse

* Avl –
Simmere kan avle på deres hunde og katte for at producere kuld af ufatteligt nuttede og bittesmå hvalpe eller killinger.
Ligesom simmere har kæledyr gener, så hvalpe og killinger vil arve deres forældres udseende, såvel som deres personlige egenskaber.
Med lidt tålmodighed kan dine simmere opdrætte generationer af frække hvalpe og søde killinger.
For at avle skal der være en han og en hun af arten (hund eller kat) på grunden, samt et kæledyrshus.
Vælg en simmer og klik derefter på det kæledyr, du vil avle på, og vælg PRØV AT FÅ HVALP/KILLING MED.... og vælg derefter navnet på det andet kæledyr.
Der skal være et godt forhold mellem det første kæledyr og simmeren, såvel som mellem de to kæledyr, der er valgt til at avle.
Hvis forholdene er gode, og de er i godt humør, vil de have juhuu, og hunnen vil efter noget tid føde et kuld unger.
* Træning –
Både skældud og ros hjælper simmernes kæledyr med at lære forskellig adfærd, men påvirker også deres forhold til den trænende simmer. Skældud har det med at sænke et kæledyrs agtelse for en simmer, mens ros opbygger et stærkere bånd mellem simmeren og kæledyret. Hvis din simmer har et rigtigt godt forhold til sit kæledyr, er der sikkert plads til et par skarpe ord, der kan sætte det uvorne kæledyr på plads. Men nye forhold går bedre, hvis simmere fokuserer på at opfordre til god adfærd i stedet for at skælde ud for dårlig adfærd.
* Tjenester
- Kæledyrsadoption - Ring for at finde ud af, hvilke dyr det lokale adoptionscenter har tilgængelige til adoption.
Du kan se tilgængelige store hunde, små hunde eller katte, og se deres personligheder samt hvilken adfærd og hvilke kommandoer, de kender.
- Bortadoptér kæledyr –
Fødte dine kæledyr flere hvalpe eller killinger, end dit hjem kan klare? Bare rolig!
Ring til adoptionscenteret for at finde hjem til alle kuldets medlemmer.
- Lydighedstræner –
Nogle simmere og kæledyr har brug for hjælp.
I disse tilfælde kan du ringe efter en professionel træner, der kan hjælpe dig med at træne en stædig hvalp eller en vranten killing nogle ordentlige manerer. Lydighedstræneren kan også hjælpe simmere med glubende, natlig appetit og en tendens til at hyle mod månen.
- Kæledyrsregistrering –
Har du lavet den perfekte race?
Ring for at registrere kæledyret, så du kan se det i Race-delen af Lav-en-familie. Du kan også vælge denne mulighed for at omdøbe en kat eller en hund.
- Meld kæledyr savnet –
Intet er mere traumatisk end et savnet kæledyr.
Hvis dine simmere glemmer at købe et halsbånd til deres elskede kæledyr, kan de bruge denne mulighed og håbe på det bedste.
* Kæledyr med lønsedler
Dine simmere kan sende deres kæledyr ud for tjene til dagen og vejen.
Ligesom med simmeres job skal kæledyr klare sig godt for at blive forfremmet. Kig i et kæledyrs Færdigheder og karrierer-panel for at se dets jobstilling, jobpræstationsniveau og de kommandoer, det skal lære, før det kan blive forfremmet. Du kan altid se et kæledyrs nuværende løn, arbejdstid og feriedage her.
For at finde arbejde til dine simmeres kæledyr skal du bruge en avis eller en computer, og vælge FIND KÆLEDYRSJOB TIL... og derefter vælge det karrieresøgende kæledyr.
* Kæledyrskarrierer –
Dine simmeres kæledyr kan vælge ét ud af tre karrierespor og kan, ved at arbejde benhårdt, klatre til toppen inden for deres valgte felt; Sikkerhed, Showbusiness eller Service.
Andre nye ting
* Udstyr til kæledyr –
Udstyr kæledyr med alle de ting, de skal bruge for at føre lykkelige dyreliv.
Lige fra kurve til kødben er kæledyrskategorien stedet, hvor du kan købe ting til dine simmeres kæledyr.
For at lede efter ting til dine simmeres kæledyr skal du vælge Sortér efter funktion-ikonet i Køb!, og derefter gå ind under Diverse-kategorien og klikke på Kæledyr-ikonet.
* Nye genstande –
Smarte nye møbler, farverige nye urtepotter og højteknologiske telefoner er blot nogle af de rare sager, der kan findes i Køb!.
* Nye byggematerialer –
Opdatér dine simmeres hjem med nye vinduer, døre, tæpper, hegn, maling og tapeter. Der er også nye værktøjer, du kan bygge dit drømmehjem med, såsom Udjævn grund, Forhammer, Gulvfliser samt Diagonale og Oktagonale rum.
:D
Brugeravatar
Annbirtha
Moderator
Moderator
 
Indlæg: 2259
Tilmeldt: 4. jun 2005, 14:51
Geografisk sted: Ålborg

Tilbage til Sims 2 Pets

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron