Dette handler Universety om! - taget fra readme filen.

Ofte stillede spørgsmål om Uni pakken

Dette handler Universety om! - taget fra readme filen.

Indlægaf Annbirtha » 25. apr 2008, 07:32

NY ALDERSGRUPPE: UNGE VOKSNE
----------------------------
Send dine teenage-simmere af sted på universitetet, hvor de bliver unge voksne, får nye venner, studerer for at få en universitetsgrad, lærer at påvirke folk og måske bliver optaget i et hemmeligt selskab. Studieårene er en tid med både sjov og indlæring, og simmere kan ændre sig markant i den tid – så meget, at deres stræben endda også kan skifte. Hvad enten de studerer hårdt til eksamenen, bruger tid i studenterforeningerne eller deltager i et skoleråb under en husfest, vil dine simmere opleve alle universitetslivets højdepunkter og bølgedale. Efter at have bestået eller være gået ud af universitet vil dine unge voksne simmere blive voksne. Sørg for, at de får det bedste ud af universitetet, mens de er der: Dine voksne simmere kan nemlig aldrig vende tilbage til universitetet!

NYE UNIVERSITETSNABOLAG
----------------------------
Vælg af et de tre skabelon-universitetsnabolag til dine teenage-simmere: Store Kannike Universitet, Festkilde Universitetscenter eller SimCity Universitet, eller lav dit helt eget universitetsnabolag.
Hver af de tre skabeloner er lidt forskellige fra hinanden, men alle universiteter har nogle af de samme grundbekvemmeligheder, deriblandt: Kaffebarer, saloner, kollegier, private boliger og – naturligvis – indkøbsområder! Studenterforeninger er inkluderet i alle nabolag, undtagen Store Kannike Universitet.

NYE BOLIGMULIGHEDER: KOLLEGIER OG FORENINGSKOLLEGIER
-------------------------------------------

Kollegier: De fleste førsteårssimmere starter i kollegier (medmindre de vælter sig i stipendiat-simoleoner). Kollegier er en billig måde for dine simmere at lære universitetslivet at kende på.
Bemærk: Kollegier er travle steder med utallige studerende, der studerer – eller foretager sig mindre flittige ting. På grund af det konstant høje aktivitetsniveau i kollegierne er begivenheder i andre kollegieværelser "usynlige", indtil den simmer, du styrer, går derind.

Foreningskollegier: Simmere kan komme ind i et foreningskollegie ved at møde et medlem af det hus, de ønsker at blive optaget i, eller ved at ringe til det ønskede hus med telefonen. Foreningskollegier er ikke tilgængelige på Store Kannike Universitet.

NYE MÅDER AT TJENE SIMOLEONER PÅ
--------------------------
Dine simmere kan tjene penge på mange måder. De fleste studerende simmere modtager stipendier, der dækker deres leveomkostninger. Deres indsats i universitetsstudierne reflekteres i den mængde simoleoner, de tjener per semester. Simmere, der klarer sig dårligt, risikerer imidlertid ikke at modtage nogen legater. Simmere kan også tjene nogle ekstra simoleoner ved at få sig et deltidsarbejde. Dine simmere kan arbejde som Baristaer, som bartendere eller i cafeteriaet. Simmere kan også sælge fotografier og malerier, eller spille på musikinstrumenter for drikkepenge.

NYT INDFLYDELSESELEMENT
----------------------
Sæt dine irriterende kollegie-medbeboere på arbejde! Dine simmere har nu en indflydelsesmåler, der fyldes op ved at opfylde specielle indflydelsesønsker med blå rammer omkring sig i ønsker-panelet. For hæve din simmers maksimale mængde af indflydelse skal vedkommende få flere venner.

For at bruge indflydelse skal du klikke på en anden simmer og vælge "Påvirk..." og derefter vælge en opgave. Sæt dem til at rydde op efter din simmer, lave din simmer noget mad – eller endda vande din simmers have!

Prisen for en specifik indflydelsesinteraktion står i parentesen efter dens navn. Hvis "Påvirk" er grå, har din simmer endnu ikke nok indflydelse!

NYE KARRIERER TIL UNIVERSITETSKANDIDATER
---------------------------------
Der er fire nye karrierespor, dine simmere kan begive sig ud på i The Sims 2 University, hvis de har fået den værdifulde universitetsgrad.

Paranormal: Simmere med en sjette sanser kan overveje en karriere i det paranormale felt, hvor de kan klatre op fra at være Synsk telefonrådgiver til at undersøge UFO'er – og videre derfra.

Showbusiness: Glamorøse simmere med trang til at vise deres talenter vil klare sig godt i dette karrierespor, hvor image og præsentation er alfa og omega.

Kunstner: Inspirerede simmere kan udforske deres angstfulde dybder og følelsesmæssige højder ved at udtrykke deres kreativitet i kunstner-karrieresporet.

Naturvidenskab: Fra den uansélige begyndelse som lavtrangerende, burrensende rottepasser bruger simmere i dette karrierespor deres logiske, mekaniske og andre færdigheder for at komme til tops i naturvidenskabs fødekæde.

NYE GENSTANDE
---------
The Sims 2 University-udvidelsespakken har over 100 nye genstande, du kan lege med – deriblandt følgende:

Karrierebelønninger: Dine simmere vil blive belønnet flot med fire nye karrierebelønningsgenstande: Den simmerædende koplante (Laganaphyllis Simnovorii), Genoplivotronen, Dr. Vus automatiske plastikkirurg og Det antikke Lumen Pro-kamera.
Musikinstrumenter: Med den nye guitar, trommesættet, kontrabassen og klaveret kan dine simmere starte et band og tjene ekstra simoleoner ved at spille smuk (eller mindre smuk) musik.
Træningsudstyr: Dine simmere kan smide alle de overflødige færdigmads-kilo på ingen tid med disse nye træningsmuligheder. Inkluderer tre nye typer træningsmaskiner og en trædemølle.

Festgenstande: Der bliver øjeblikkeligt fest – på eller uden for universitetet – med "MMM"-minikøleskabet, arkadespillemaskinerne, lejrbålet og poolbordet.

Andre genstande: Sælenfon-dimsekiosken lader dine simmere købe nye mobiltelefoner, MP3-afspillere og håndholdte spil til deres underholdning på farten. Gør dine simmeres hjem og universitetsgrunde mere funky med genstande fra FunkyCool-møbelsamlingen, eller skru stemningen lidt ned med den mørke og dystre Middelalder-møbelsamling.

NYE IKKE-SPILBARE FIGURER
-------------------------

Kollegie-medbeboere:
Nye universitetskollegier vil give din simmer mulighed for at bo sammen med ikke-spillerkontrollerede folk. Du kan studere sammen med dem, påvirke dem og måske endda få nogle venner.

Lektorer:
Hvert hovedfag har sine egne lektorer, og nogle af dem er lidt venligere (eller skulle vi sige "lystne"?) end andre. Din simmer møder sine lektorer ved første hovedfagsforelæsning.

Heppekor, maskotter og trænere:
Simuniverset er som bekendt lidt alternativt. Disse simmere har i den forbindelse den rette ånd, har de! Heppekor og maskotter vil med jævne mellemrum besøge dine universitetsgrunde for at tromme lidt skoleånd frem i folk. Vær på vagt over for den onde maskot - en lusket repræsentant fra en rivaliserende skole, der kan finde på at invadere dit universitet!
Selv rigtigt dovne simmere kan komme i gang med at træne under indflydelse af en af trænerne.

Baristaer, frokostservitricer og bartendere:
Disse service-simmere hører til spillets kaffebod- industriovn- og bar-genstande. Din simmer kan overtage alle disse job for at tjene nogle ekstra simoleoner.

Nøgenløberen:
Behøver vi at sige mere? Nøgenløbere giver ethvert universitet krydderi på tilværelsen, og kan være enten mandlige eller kvindelige. Dine simmere kan også løbe nøgne. Du skal bare klikke på dem og vælge "Løb nøgen"-interaktionen.
:D
Brugeravatar
Annbirtha
Moderator
Moderator
 
Indlæg: 2259
Tilmeldt: 4. jun 2005, 14:51
Geografisk sted: Ålborg

Tilbage til Sims 2 University

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst